Mit navn er Kurt Bertelsen.

  • Jeg er født i 1938, er uddannet som bygningsingeniør i 1962.
  • Jeg har etableret Jordstrålecentret, hvor jeg tager mig af opmåling af jordstråler, rådgivning, samt holder foredrag om emnet.
  • Min interesse for jordstråling opstod allerede i 1968, hvor jeg ikke kunne forstå, hvorfor mine børn var syge eet sted, men havde det godt et andet sted. Jeg havde flere job, hvor familien var nødt til at flytte lidt for ofte. Som ingeniør ville jeg altid have beviser for tingenes tilstand, så jeg blev mere og mere nysgerrig efter at klarlægge dette fænomen.
  • Der var næsten ingen litteratur om indeklima og hvorfor helbredet var forskellig fra sted til sted. Jeg undersøgte derfor alt omkring dette emne. Det viste sig, at jeg havde evner for at kunne registrere impul­ser fra jordstråling.
  • Vi fik i familien en alvorlig sygdom, hvor vi konsulterede en natur­læge i København, her fik vi klarhed for jordstrålernes skadelige virk­ninger. Siden da er min erfaring med jordstråling vokset, så jeg i dag vil kalde mig ret professionel.
  • Jeg kom herefter i kontakt med flere kapaciteter og er i dag den eneste i Danmark, der arbejder med ned­gravede jernstænger, der kan optage de skadelige jordstråler.
  • Jeg kan neutralisere jordstråler på 3 forskellige måder, hvor resultaterne i dag er registreret i mit private kartotek.
  • Jeg kan derfor give anvisninger på mange løsningsmodeller.
  • Jeg ser det som en stor opgave, at udbrede kendskabet til jordstråling, derfor vil jeg udvide mit virke med at oprette kursus for nye opmå­lere. Vi kan ikke blive for mange, og jo flere der arbejder med jord­stråling, des før får befolkningen øjnene op for jordstrålernes såvel positive som negative påvirkning af vor velvære og helbred.
  • Min appel er derfor, deltag i sådant et kursus og vær med til at spare samfundet for mange penge til sygdomme og tragiske hændelser i familierne, hvor et medlem måske bliver uarbejdsdygtig på grund af jordstråling.
  • Senest ændret: 1. maj 2010